7. September 2013

Hvad er en hundeskov?


Ulfborg HundeskovHvad er en hundeskov?

En hundeskov er et indhegnet eller åben område, hvor din hund må færdes frit og mødes med andre hunde. Når du færdes i en hundeskov, er der visse regler man som hundeejer skal tage hensyn til, så alle kan få en god oplevelse i hundeskoven.  Naturstyrelsen regler for deres hundeskove er ikke nødvendigvis gældende for hundeskovene oprettet hos de enkelte kommuner eller de private hundeskovejere. Vær derfor opmærksom på reglerne for hundeskoven, som tit og ofte står beskrevet ved indgangene til hundeskovene.

Som udgangspunkt skal du altid have fuld kontrol over din hund og du skal kunne kalde hunden til dig, hvis den møder andre hunde. Det er dit ansvar at forhindre din hund i at optræde aggressivt overfor andre hunde og mennesker. Hundeskovene er et godt sted at socialisere hunden, forudsætning af det er under kontrollerede forhold. Der findes i visse hundeskove indrettede hvalpegårde/kravlegårde som er beregnet til de mindre hunde racer.

Solbjerg HundeskovFaciliteter i hundeskovene

Ved de forskellige hundeskove findes der forskellige faciliteter til dig og hunden. Alt efter hvilken hundeskov du besøger kan der f.eks. være nedenstående faciliteter stillet til rådighed. 

  • Bord/Bænke
  • Agilitybaner
  • Skraldespande
  • Vand til hunden
  • Toilet
  • P-pladser
  • Kravlegård hvalpe
  • Bålplads
  • Hundeposestativer


Hvad er en Fritløbsområde?  hundeluftningsområde hvor du har fuld overblik over området

Fritløbsområder er ofte områder med meget få eller ingen træer, hvor du kan lufte din hund helt uden snor.


Etablering af hundeskov

Vi får ofte spørgsmål om hvordan man opretter en hundeskov. Her henviser vi til et spørgsmål/svar indlæg fra  Naturstyrelsen. Eller kontakt din lokale kommune og hør nærmere om mulighederne for etablering af en hundeskov


Spørgsmål?

Har du spørgsmål til en hundeskov/område eller brug for andet information kan du altid skrive et nyt indlæg i Hunde forumet, under hundeskovene og få respons fra andre hundeejere.